hestemassage, hestemassør

Jeg har været dyrlæge siden år 2002 og har haft min primære interesse inden for halthedsdiagnostik af heste. I den forbindelse har jeg lavet et internship i England, og har siden arbejdet for dyrlæge Hans Schougaard på Nørlund Hestehospital, inden jeg kom til Kolding dyrehospital i 2005, hvor jeg nu er medejer.

I forbindelse med de halte heste er ryggen en meget vigtig komponent. Derfor har jeg i 2010 taget en efteruddannelse til heste/hunde kiropraktor. Jeg har således fået et godt ”overblik” over hesten idet jeg kan se på både ben og ryg.

Hvad er kiropraktik?

Kort fortalt går den kiropraktiske undersøgelse ud på at finde ud af om alle ryghvirvlerne bevæger sig korrekt i forhold til hinanden, og i modsat fald korrigere områder med nedsat bevægelighed.

Symptomer på rygproblemer kan f.eks. være besvær med sidestillende bevægelser, tendens til kontragalop, refusion i forbindelse med spring nedsat smidighed eller decideret halthed. – og mange, mange andre ting hvor hesten bare ikke fungerer som den skal.

Min kiropraktiske undersøgelse vil således oftest foruden en samtale med rytteren starte med mønstring og longering af hesten, samt evt. en bøjeprøve for at få det samlede overblik over hestens bevægelses mønster, inden den egentlige rygundersøgelse starter.

Jeg har i mit samarbejde med Line fundet stor tilfredsstillelse i at kunne påvirke både hestens led og dens muskler, og føler hesten ved dette samarbejde har de bedste betingelser for at kunne præstere sit bedste.

Gorm Carson

www.koldingdyrehospital.dk

Comments are closed.